Koncerter i Skt. Jørgen Kirke.
Søndag d. 25. marts 2012 kl. 16.00:
”Frans af Assisi”
- en meditativ rejse i lyd og billeder
-
- V/fortæller Ellen Dahl Bang og harpespiller Trine Opsahl
Hermed inviterer Skt. Jørgens Kirke til en stille og meditativ inspirationsaften, hvor fordybelse i historien om Frans af Assisi er i centrum.
Det sker gennem musik og billeder i en stemningsfyldt mosaik, hvor den keltiske harpe og ordene væver sig ind og ud mellem hinanden.
Frans af Assisi blev født til et liv i rigdom, men valgte et liv som fattig munk. Han havde en overvældende glæde ved livet og kærlighed til alt levende.
Det er en historie om et usædvanligt menneske for hvem ord og handling smeltede sammen. Det er historien om et menneske, der kæmpede med sig selv, sine medbrødre og med livet selv, i sine bestræbelser på at nå en højere bevidsthed.
Hvert år rejser tusinder af mennesker fra hele verden til hans fødeby Assisi i Italien, for at besøge de steder hvor han færdedes i 1100-1200 tallet.
Trine Opsahl spiller keltisk harpe og hun lægger vægt på at formidle musikken, som et udtryk, der kommer dybt inde fra sjælen. Musikken taler fra hjerte til hjerte og formidler dér, hvor ord ikke længere slår til.
Ellen Dahl Bang er historiefortæller. Hendes repertoire spænder vidt, og hun har ladet sig inspirere af alverdens lande og kulturer. Hun fortæller vidunderlige, sjove og skøre historier, historier fulde af visdom, magi og poesi. Ellen er uddannet skuespiller og cand. mag. i teatervidenskab.
Der er fri entré og arrangementet varer 60 min.