Pilgrimmens 7 nøgleord

Langsomhed
Pilgrimmens symbol er snarere sneglen end lyntoget. At gå stille og roligt uden hastværk, at være sig dagen og vejen bevidst. At have tid til eftertanke og bøn, til stilhed og koncentration. Den monotone vandring i takt med hjerteslagene fremmer den indre vandring i mødet med en selv, med andre og med Gud.

Frihed

At vandre igennem det danske landskab i langsomt tempo uden forstyrrende kalendere, giver en oplevelse af ydre og indre frihed fra tidens presserende stressfkatorer. I vandringens frihed bliver der plads til gråd og latter, ja alle de lag, som ligger unden overfladen, berøres.
Enkelhed

Rygsækken må ikke veje for meget. Lidt vand og mad, evt skiftetøj og plaster rækker langt. Vandringen i sig selv inspirerer til en enkel livsstil. Jo lettere rygsæk, jo lettere vandring.
Bekymringsløshed
Bekymringer, uro og byrder sættes i et nyt perspektiv. Man lærer hurtigt under vandringen, at i evighedernes perspektiv, vejer den enkelte byrde ingenting og at ingen bliver hjulpet ved at lægge sten til byrde.
Stilhed
Selv i en gruppe kan man gå i stilhed. Pludselig hører man naturens stemmer og glædes over fuglefløjt. Pilgrimsvandringen ligner retrætens form og indhold, men er i bevægelse.
Fællesskab
Under vandringen viskes grænserne ud. Forskelle i alder, køn, erfaring m.m. mærkes efterhånden mindre og mindre. Vi er alle pilgrimme, som deler, hvad vi har. Plaster, vand, mad, samtale og bøn, besvær og slid, glæde og hvile, livsskæbner og eksistentielle spørgsmål.
Spiritualitet

Jordisk og himmelsk, åndeligt og verdsligt, materielt og usynligt; selv her viskes grænerne ud. Alt går i ét og i tilværelsen har Skaberen sin oprindelse. At vandre som pilgrim er at vandre i Gud, - at være til.