Rundtur i Kirken.
Kirkerummet har et stort antal klokkelamper, der danner et stjernetæppe
over det røde klinkegulv.
Alterbord, alterskranke og prædikestol er i lys bøgetræ og lavet fra
Jens Schrøders Møbelsnedkeri.
Bag alterbordet ses 3 munkesten fra Sct. Mortens Kirke. Før sogne-
adskillelsen den 1. marts 1979, var Skt. Jørgens Sogn en del af
Sct. Mortens Sogn.
En anden gammel ting har fundet vej ind i Kirkerummet, nemlig døbefonten.
Den er af Gotlands sandsten, og fra 1300 tallet. Den stammer efter al
sandsynlighed fra et af de 14 prædike steder, der var i Næstved i middel-
alderen.
En dag i 1985 dukkede døbefonten frem fra jorden i forbindelse med
udgravningen til et hus.
Døbefonten førte derefter en omtumlet tilværelse både som fuglebad
og hestetrug, og sidst som blomsterkumme hos forfatteren Poul Hoffmann
i hans hjem i Birkerød.
Poul Hoffmann var fra Næstved, søn af afdøde købmand Chr. Hoffmann.
Dåbsfadet er udført af Jørgen Dahlerups Sølvsmedie og er i hamret sølv så det
er tilpasset døbefontens ru overflade. Det er desuden meget meget karakteristisk
ved sit Skt. Jørgens Kors, en variation af det gamle vievandskors, der blev malet
med blå på væggen i gammel tid, der vor vievandet ramte under indvielse af kirken.
Altersættet er til dels en gave fra kirkens arkitekt, ingeniør, håndværkere
og mange andre.
Til døbefont og altersæt er der gået 870 arbejdstimer, langt over 1 million
hammerslag og 14½ kg. sølv.
Ved væggen ved døbefonten har vi en lille have, også kaldet Getsemene have.
Det er bibelske planter, Alo Vera og Oliventræer.
I februar 1997 kom den nye Altertavle lavet af Mogens Jørgensen.
Mogens Jørgensen kalder Altertavlen for Galaxen. Andre har kaldt den opstan-
delsens lys. Men der er mange tolkninger af altertavlen..
Før Mogens Jørgensens Altetavle, hang billedet af Stefan Viggo Pedersen,
1891 - 1965, over alteret.
Dette billede hedder "Mennesker omkring Kristi kors", og det hænger nu nede i kirken.
Orglet, som har en meget fremtrædende plads er bygget af Carsten Lund i 1985,
og er lavet sådan at bælgen, der levere luft til piberne er synlig.
Orglet har 21 stemmer og er intonet i fransk barokstil.
Orglet står på kirkegulvet til højre for Alteret.
I tårnet hænger 3 store klokker med indskrifter fra DDS 223.
På den store klokke står:
Herren af søvne opvågned, opsprang
hører du helved, vor morgensang
Kristus optod fra de døde.
På den mellemste klokke står:
Det er hvert dødeligt menneskes fryd
det er på jorden en himmelsk lyd
Kristus stod op fra døde.
På den lille klokke står:
Danser for Herren, lovsynger hans navn
herlig, vor frelser med bod for savn
Kristus stod op fra døde.
I forhallen, våbenhuset, hænger 2 billeder.
Det ene er malet af Susanne Krage, som også har illustreret "Børnebiblen genfortalt
af Johannes Møllehave".
Menighedsrådet bad Susanne Krage male et billede. Billedet kalder vi "Se. jeg er med
jer alle dage". Det er Jesus ord fra Dåbsbefalingen, løfteordene.
Jesus er afbilledet som en lysende skikkelse, som det menneske som både hører denne
verden til og samtidig som Gud, der hører evigheden til.
I Jesus knyttes Gud og mennesket sammen, som det står i salmen: "Kærlighed og
sandheds ånd, jordens og himlens hjertebånd knytter du alene".
Rundt om Jesus står mennesker og ser op til ham, fuld af undren over det, de er vidne til,
den guddommelige åbenbaring i den opstandne Kristus. Det er ikke kun menneskene
der glæder sig, men både dyrene og hele naturen lyser af glæde.
Det andet billede viser Skt. Jørgen og dragen. Eller som han hedder på engelsk "Skt George".
I østen anses drager for at være vise, selvom de er både skræmmende og magtfulde.
Billedet er silkebatik, og er laver af den engelske kunstnerinde Thetis Blacker.
Billedet er en gave fra menighedsrådet i Sct. Mortens Sogn.