Sorggruppe i provstiet
Har du mistet en, du var tæt på, og vil du gerne tale om det med andre, der selv har mistet?
For de fleste er det en hjælp at tale med familie og venner, men der kan også være noget særligt over at mødes med andre, der selv har prøvet at miste en nærtstående. I sådan nogle samtaler kan du opleve, at din sorg føles knapt så ensom som før, og at du møder genkendelse og stor forståelse.
Det er forskelligt, hvornår man kan have glæde af at dele sin historie og sorg med andre i samme situation. Men ofte melder behovet, sig når man erkender, at ens elskede ikke kommer tilbage.
Alle aldre er velkommen i gruppen; du kan have mistet din ægtefælle gennem 50 år eller et barn efter svær sygdom. Gruppen vil være på mellem 6 og 10 personer, som mødes til gensidig støtte og hjælp under vejledning.
Der er naturligvis tavhedspligt og gruppen er lukket for nye, efter at vi er gået igang.
Find den gruppe og kontaktoplysninger der passer til dig på dette link: aandeligomsorgnaestved.dk