Tekstilkunst

Tekstilkunsten giver kirken udsmykning, som er varm i sit tekstile udtryk. For at opnå en sammenhæng mellem altertavlen og prædikestolens nye udsmykning med tekstilkunsten, har kunstneren arbejdet med modsætninger. Hvor altertavlen er køligt metal er den nye udsmykning varm og blødt i sit væsen og organisk i sit design.

De 4 værker udgør en helhed, hvor et værk hænger på prædikestolen og de tre andre som en udsmykning i den bagerste halvdel af kirken.

De 4 værker viser kirkeårets fire farver: grøn, violet, rød og hvid.

Farverne har forskellig symbolsk betydning:

Rød  er ildens, blodet, kærlighedens og helligåndens farve, der også

symboliserer lidenskab. Den røde farve bruges i pinsetiden og 2. juledag - Sankt Stefans dag.

Hvid er ifølge en gammel tradition en festfarve. Oprindeligt var det den liturgiske farve og knyttet til dåb og Jesu opstandelse. Den symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld. Derfor bruges den hvide til påske,  skærtorsdag, Maria Bebudelse,  juledagene samt nytår.

Lilla symboliserer ånd, alvor, passion, anger og bedring. Den bruges til advent og faste, som er dér hvor vi forbereder jul og påske.

Grøn er den liturgiske grundfarve, naturens farve, der symboliserer vækst, forår og håb.  Den bruges i hele trinitatis tiden og Hellig tre konger

De små lys som findes i altertavlen, er gengivet i værkerne som gyldne cirkler i forskellige størrelser. Cirkler som danser rundt om hinanden.                                                           

Værkerne bruges udover som udsmykning også til undervisning.

Værkerne er lavet af Ulrich og Mette Lise Róssing og kunstvæver Mona Lisa Martinussen.