Gratis musikalske fællesskaber for børn i din kirke

Gratis musikalske fællesskaber for børn i din kirke

Gratis musikalske fællesskaber for børn i din kirke

# Nyheder

Gratis musikalske fællesskaber for børn i din kirke

I Skt. Jørgens Kirke inviterer vi børn i alle aldre med på en musikalsk rejse fyldt med sang, leg og glæde.
Vores to gratis tilbud – Musikalsk legestue og Børnekor – skaber et trygt og inspirerende rum, hvor børn kan udfolde sig gennem musikken sammen med andre.

Musikalsk legestue (1–3 år)

For de allermindste og deres mor, far eller bedsteforældre.
Her synger vi små sange med bevægelse og rytme, leger med musikken og spiller på instrumenter som rasleæg og trommer. Alt sker i børnenes eget tempo, hvor tryghed og genkendelighed er i centrum. Vi slutter af med en kiks og en lille historie – en hyggelig og nærværende afslutning på en halv times fællesskab.

Onsdag kl. 16.15–16.45 (vi følger skolernes ferieplan)
Læs mere her: https://www.sjkn.dk/om-kirken/musikalsk-legestue-for-1-3-arige

Børnekor (4–10 år)

For de lidt større børn, der elsker at synge, lege og bevæge sig til musik.
I Børnekoret synger vi enkle og sjove sange, laver rytmeøvelser og sanglege – alt sammen med fokus på glæde og musikalsk leg. Der er plads til både de børn, der synger højt med, og dem, der lige skal finde modet frem. Vi slutter hver kor-time med en kiks og en god historie.

Onsdag kl. 15.00–16.00 (vi følger skolernes ferieplan)
Læs mere her: https://www.sjkn.dk/om-kirken/bornekor-4-10-ar

Et trygt sted at vokse med musikken

I både Musikalsk legestue og Børnekor handler det ikke om at synge perfekt, men om at opleve glæden ved musik sammen. Alle børn lærer i deres eget tempo – og det vigtigste er, at de mærker, hvor dejligt det er at synge og bevæge sig i fællesskab.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed