Rytmisk aftengudstjeneste v. Lillian Jordan Nielsen med gæstemusiker Jeppe Holst

Rytmisk aftengudstjeneste v. Lillian Jordan Nielsen med gæstemusiker Jeppe Holst

Rytmisk aftengudstjeneste v. Lillian Jordan Nielsen med gæstemusiker Jeppe Holst

Søndag 15. november 2026, kl. 19:0024. s. efter Trinitatis fra anden række
Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved
KollekteMission og oplæring i den kristne tro – Danmark

Til denne aftengudstjeneste kan du opleve guitaristen Jeppe Holst. Jeppe Holst har været en aktiv del af den danske musikscene i 25 år. Med en musikalsk profil, der spænder fra klassisk til rytmisk musik, er han – takket være sit brede genrekendskab – en eftertragtet studieguitarist.

De senere år har Jeppe Holst især beskæftiget sig med den 7-strengede guitar, som han anvender i jazz, brasiliansk musik og egne kompositioner for 7-strenget sologuitar.

----------

Om Rytmisk Aftengudstjeneste i Skt. Jørgens Kirke

Vores rytmiske aftengudstjenester har udviklet sig til en fast og elsket tradition i Skt. Jørgens Kirke, og flere og flere finder vej til disse stemningsfulde aftener. Her er der mulighed for fordybelse, nærvær og musikalsk inspiration i en afslappet atmosfære.

Hver gang inviterer vi en anerkendt musiker fra den danske musikscene, som i samspil med vores organist, Alexander Bak-Hansen, ved klaveret skaber en musikalsk ramme, der både bevæger og inspirerer. Musikken er en central del af gudstjenesten og sætter tonen for en helt særlig og sanselig oplevelse.

Fællessangen har en vigtig plads i gudstjenesten. Vi synger sammen fra den nye "Kirkesangbogen", og indimellem også fra "100 salmer". Koret deltager ikke fra korpladserne, men sidder blandt menigheden hvor de løfter sangen i fællesskabet.

Gudstjenesten rundes af med mulighed for samvær over et glas vin eller en forfriskning – og måske en god samtale, før vi går hver til sit.

Alle er velkomne 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed